Podcast serier
At gå med og mod ambitiøse mål vil aldrig være en lige vej. Undervejs møder du en masse modstand. Modstand, der kan komme både indefra og udefra. Ud over modstanden vil de ambitiøse mål oftest også tage dig ad nye veje og ind i ukendt terræn. Du skal træde nye stier. Stier, som du ikke tidligere har gået ad, og nogle gange ligefrem stier, som ingen andre har gået før dig. I den bevægelse mod ambitiøse mål er der oftest brug for pionerånd. Læs mere…
Samtaler med ”Mestre” på tværs af sport, erhvervsliv og kultur om deres tilgang til sig selv og livet. For at være en mester, skal man dels mestre sit fag, men også mestre sig selv og sin egen psykologi. Vi går sammen med gæsten på opdagelse i mesterens passion, samt den sårbarhed og de følelser man står ansigt til ansigt med, når man går fuldt ind i det, der er vigtigt for en. Vi undersøger de erfaringer mesteren har gjort for at kunne præstere på højeste niveau på en levedygtig måde.
I nysgerrig samtale går Rasmus Møller på opdagelse i et ekstraordinært menneskes karakter. Ønsket er at undervise – at vise det, der ligger under den offentlige fremtræden af store personligheder.