Skip to content

Et indblik i det mentale maskinrum mellem topatlet og mental træner

Et indblik i det mentale maskinrum mellem topatlet og mental træner

Tema

18. marts 2021

Har du nogensinde været nysgerrig på, hvad der egentlig foregår i samarbejdet mellem en topatlet og en sportspsykologisk sparringspartner? Har du spekuleret på, hvad det egentlig vil sige at have mental styrke?

Fra 2009-2018 arbejdede jeg med badmintonlandsholdet, under min ansættelse i Team Danmark som sportspsykologisk konsulent. En af de spillere, jeg arbejdede tæt sammen med i perioden 2013-2018, var Hans Kristian Vittinghus. 

Vittinghus har altid gerne villet dele ud og inspirere. Derfor startede han i 2020 podcast-serien med navnet ”A Year On Tour With Vittinghus”.

I podcast-serien følger man Vittinghus på World Touren og i hverdagen. Hans ambition er at fortælle dybdegående og nuancerede historier om livet som badmintonspiller, og han tager dig med ind maskinrummet og om bag ved kulissen. Vittinghus giver et indblik i, hvordan det at være professionel atlet på verdensklasseniveau rummer en kompleksitet ud over træning, kampe, succes og skuffelser på banen. Samtidig ønsker han med sin åbenhed og ærlighed at illustrere, hvordan atleter også bare er mennesker med tvivl, og tanker om op- og nedture, og hvordan sporten rækker ind i alle parametre af livet.

Som en del af hans podcast laver han gæste-episoder med spillere, trænere og andre personer i og omkring badminton. I den seneste episode inviterede Vittinghus mig som gæst i podcasten til at give et indblik i det sportspsykologiske arbejde. 

Vittinghus havde givet mig ”carte blanche” til at fortælle åbent om det, vi arbejdede med, og hvordan vi arbejdede med det. I vores samarbejde har det typisk været mig, der har stillet Vittinghus de svære og udfordrende spørgsmål, men i optagelsen til podcasten var rollerne vendt. På et tidspunkt spørger han mig direkte på vegne af en lytter: ”Synes du, jeg har mental styrke?” Heldigvis fik jeg sneget et par spørgsmål ind til ham også. 

Samtalen er fyldt med små historier og forskellige vinkler til at lære at præstere under pres. Jeg kommer ind på, hvordan den menneskelige hjerne reagerer, samt de psykologiske metoder og teorier jeg anvender i mit arbejde.

Du kan høre podcasten her, eller i din favoritplayer. 



A Year on Tour With Vittinghus
Special Guest Episode – Jakob Hansen


This is an episode I’ve really looked forward to share with you guys!

Jakob Hansen was my personal sports psychologist for more than 5 years and he has worked with so many of the best Danish athletes and high performers from other areas of work.

It’s my hope the episode will give you a much better insight into what mental training at this level is, how we work with it and how useful it can be in all aspects of life.

The episode is full of small anecdotes from my work with Jakob both at home in training, but also at big events like Thomas Cup and World Championships.

You’ll also get some tips on how to best get started with mental training and what you need to do and be wary of if you want to be successful with the training.

At the end Jakob also willingly replies to some great listener questions.
One of his great books is available on: https://www.underpres.dk/ – so far only in Danish, but it is being translated, so stay tuned for an English version. 

Vittinghus har været en del af det danske landshold og den internationale tour siden 2005. Et af de resultatmæssige højdepunkter i karrieren er VM for hold i 2016 for mænd (også kaldet Thomas Cup, da ideen kom fra sir George Alan, en engelsk badmintonspiller, der var inspireret af Davis Cup i Tennis), hvor det danske landshold for første gang i historien vandt guld, og Vittinghus vandt tre afgørende singler i kvartfinalen, semifinalen og finalen. 

Derudover tæller højdepunkterne vinder af Australian Open Superseries 2016, finalist i Dubai Superseries-finalerne i 2014, og at være i top 10 i verden i flere perioder i 2014, 2015 og 2016. 

I dag er Vittinghus efterhånden blevet 35 år, men er stadig en del af World Touren. I januar 2021 viste han, at han stadig kan spille med blandt de bedste, da han gik hele vejen til finalen i Thailand i en af de største turneringer, hvor han dog tabte til Viktor Axelsen.

Vittinghus er kendt som en fantastisk fighter med et stort hjerte for sine fans.

Mere inspiration? Se videoen ”De første verdensmestre”. 



Af

Jakob Hansen

Jakob har deltaget ved 5 OL som sportspsykologisk sparringspartner for en række af landets bedste atleter, landshold og landstrænere. Han er medforfatter til fire bøger om ledelse og sportspsykologi. I dag arbejder han med ledelse, organisationsudvikling og talentudvikling i erhverv, sport, uddannelse og kultur. Jakob har særligt fokus på lederens, performerens og talentets personlige udvikling, samt udvikling af levedygtige organisationer og præstationskulturer.

Foto: Badminton Photo