Skip to content

Warm and Wise but not Nice

Warm and Wise but not Nice

Tema

29. april 2021

Warm and Wise but not Nice – de problemer vi ikke løser offensivt, vil vi senere skulle løse defensivt

Det er flot at vinde verdensmesterskabet i Formel 1. Men at vinde syv, og så i træk, det er vildt flot. Det er intet mindre end det, Toto Wolff er lykkedes med som Team Principal for Mercedes i Formel 1. Når noget så unikt lykkes, er der mange forklaringer og årsager, også flere end manden selv kan forklare. Men efter min bedste overbevisning dummer du dig, hvis ikke du afsætter en god times tid i hans selskab i denne fremragende podcast.

Jeg har selv mange takeaways, som reflekterer med mine egne overbevisninger og filosofi. Men også ting, som jeg nu synes står endnu skarpere frem.

  • Gør dit bedste for ikke at være et gidsel af din egen barndom, dit job eller din profession. 
  • Følelsen af at være beskyttet er ultimativt vigtig. Men følelsen skal i sport skabes gennem at være brutalt ærlig om, hvorfor vi er her, og om vores mål, og at alle får chancen for at bidrage med deres del. Når vi løfter barren, øger vi folks mulighed for at performe. 
  • Glasset er altid halvt fuldt. I sport når vi ofte ikke dybt nok i vores evaluering, når vi har opnået sejre. Det er hårdt at have så meget opmærksomhed på detaljer, og det er vigtigt at have en balance, så det ikke bliver til negativitet.
  • Gamle sure kaffekopper og aviser i receptionen afslører rigtig meget om den attitude, der er i en organisation. Når det er accepteret hos alle, at disse detaljer er vigtige, vil det påvirke ånden i virksomheden og skabe momentum.
  • I sport hyres næsten alle efter incestlignende forhold. Det betyder, at forskelligheden og dermed udviklingen slet ikke bliver stærk nok. Vi er et offer for vores egen perception.
  • Den største forskel ligger i at få værdier fra vægge og PowerPoints til handlinger. Hvis det var nemt at gøre, ville det ikke være det, der gjorde en afgørende forskel.
  • Vær vældig utålmodig med at gøre handlinger, som allerede er kendte, men vær tålmodig med, at succesfulde organisationer og kulturer bygges på den lange bane. Vær utålmodig tålmodig.
  • Ingen politik indenfor. Vi kommunikerer rundt om hierarkier, så vi kan løse problemet så hurtigt som muligt. Vi anklager problemet og processen, ikke personen. Du skylder virksomheden at fortælle din mening. Det leder til kammeratskab baseret på at løfte hinanden, ikke på at være venlige på overfladen. 
  • Du kan ikke integrere et røvhul. Hvis du ikke kan ”fit in – then f… off”. Og meget, meget mere. 

Lyt og lær af en mester, der i sandhed har skabt et mesterværk.


Kurateret af

Jeg skriver for frihedens skyld. For opnåelsen af det forsvindende sekund af fuld mening, hvor jeg tror jeg har fat i den lange ende af verden og tror jeg kan og ved hele pisset, hvorefter livet igen tager over og viser mig hvor stort det er og hvor lidt jeg ved.  Min karriere vil livslangt være totalt optaget af at lege med ord, betydninger og forståelser for at kunne udfordre det bestående og vandre på grænsen til det vi endnu ikke ved.