Skip to content

Hvordan kan jeg have så gode intentioner, og så alligevel gøre så lidt?

Hvordan kan jeg have så gode intentioner, og så alligevel gøre så lidt?

Tema

13. november 2020

Del 1: Hvad er en vane?

Jeg kan godt forstå (og kender selv til) det smertelige i at have en stærk intention, som man på skuffende vis ikke føler bliver fulgt op af den adfærd, man godt kunne tænke sig. 

Det kan være svært at begribe, hvorfor det er sådan – man ved jo, hvad man vil. Man har jo defineret målstregen.  

Ønsket om forandring er afgørende for, at man kan nå sine mål, men der skal også mere til. 

Det skyldes, at de vaner og den adfærd, der skal ændres for at opnå målene, ikke kan ændres alene i kraft af intentionen om det.

En vane tilfredsstiller nemlig et behov. 

Den giver os altid et eller andet. 

Også selvom vi ikke kan lide den.

For at kunne bryde med uhensigtsmæssige vaner og opbygge funktionelle vaner, der skal træde i stedet, er det derfor afgørende at få indsigt i, hvad det er, ens uhensigtsmæssige vaner giver. Man skal forstå, hvad der igangsætter vanen, og hvilken belønning den giver, før man kan arbejde med dels at fjerne det, der starter den, dels at finde en ny adfærd, der kan give samme (eller næsten) samme belønning. 

Har du svært ved at få taget livtag med de vaner, der står i vejen for, at du kan opnå det, du virkelig gerne vil? 

Så er denne serie af videoer om vaner måske noget for dig. 

I denne første video fortæller jeg nemlig om: 

  • ”The habit loop” – hvordan fungerer en vane?  
  • Hvad igangsætter en vane, og hvad holder den kørende? 
  • Forskellen på en umiddelbar tilfredsstillelse og et dybereliggende behov – som en vane også opfylder. 
  • Og hvor kan man starte med at være nysgerrig, hvis man ønsker at bryde en vane? 

Af

Ida Thyrring

Ida er uddannet sociolog og er tidligere partner i doubleyou.

Idas teoretiske afsæt for hendes arbejde er klassisk sociologisk tænkning kombineret med procesoptimering, adfærdsdesign og organisationsudvikling samt ACT (acceptance and commitment therapy) og nyere præstationspsykologi.