Skip to content

Præstationsfremmende stoffer – vejen til toppræstationer for ”ikke-atleter”

Præstationsfremmende stoffer – vejen til toppræstationer for ”ikke-atleter”

Tema

24. juni 2021

Rundtomkring i landet knokler studerende for at præstere til afsluttende eksamener. Det er kulminationen på års arbejde, og for nogle bliver presset for stort. Frygten for at underpræstere, ikke at nå de ønskede resultater og måske misse ud på muligheder får en del unge til at tage præstationsfremmende midler, dels for at håndtere præstationsangst, dels for at kunne holde sig kørende med mere fokus og i længere tid under forberedelserne. I sportens verden kalder vi det doping, når vi pepper, dulmer eller forlænger den naturlige ydeevne mentalt og fysisk.

I musikbranchen er brugen af beroligende medicin noget flere benytter sig af, når de skal håndtere pres. Ifølge Berlingske har en amerikansk undersøgelse vist, at op mod 27 % af klassiske musikere i et orkester tager beta-blokkere.  
https://politiken.dk/kultur/art4889321/Klassiske-musikere-spiser-piller-mod-pres
https://www.berlingske.dk/kultur/mozart-paa-piller

I arbejdslivet er de kunstige hjælpemidler også blevet en følgesvend for nogle. Ofte der hvor tempoet eller presset er stort. 
https://finans.dk/artikel/ECE4111510/MISBRUG-p%C3%A5-jobbet/?ctxref=ext

På tværs af forskellige præstationsarenaer kæmper performerne med at håndtere pres. De bliver konfronteret med egne tanker som ”jeg må ikke lave fejl”, ”alle kan se eller høre, hvis jeg dummer mig”, ”andre tænker dårligt om mig” eller ”jeg vil blive anset som ikke god nok”. Følelsen af stress, nervøsitet, tvivl og frygt er til stede i forskellige former, og der følger et kropsligt ubehag og en uro med. 

Det er et ubehag, jeg ofte møder hos dem, jeg arbejder sammen med. Det dukker op før eller siden i deres karriere, hvad enten det er atleten, sangeren, skuespilleren, komikeren, foredragsholderen, lederen, konsulenten – eller måske dig i dit liv som præsterende menneske? 

For ubehaget er fuldstændig naturligt og normalt, når vi skal præstere i en kontekst, hvor vi sætter os selv på spil, og vi synes, det er vigtigt. Men det er, som om mange har glemt, at ubehaget faktisk er naturligt. Det er, som om ubehaget skal undgås for enhver pris. Men hvad værre er – mange har ikke en god strategi til at håndtere det ubehag, der kan opstå, når man skal præstere under pres.

Heldigvis har dem, som vælger at opsøge mig valgt ikke at bruge de præstationsfremmende midler. De har i stedet valgt at ty til sports- og præstationspsykologien. Men jeg bliver ofte overrasket, når jeg spørger til deres strategi for at håndtere pres. For mange har ikke en reel strategi. 

DR kører i denne periode et tema med fokus på studydrugs. I studiemiljøerne er der et stigende antal unge mennesker, som håndterer deres eksamensangst ved hjælp af beta-blokkere i pilleform, der anvendes for at dæmpe de fysiske symptomer af angst.



Læs mere om DR’s tema om study-drugs her:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/studerende-daemper-nerverne-med-betablokkere
https://www.dr.dk/nyheder/indland/piller-kan-dulme-eksamensangst-skoent-eller-skraemmende


De præstationsfremmende stoffer bruges dog ikke kun til at håndtere selve eksamenssituationen. De bruges også til at øge præstationerne i perioden op til eksamen. 

En studerende ved navn Rasmus fortæller i en artikel, at han ved et tilfælde hører om ADHD-medicinen Ritalin i sin studiegruppe, og prøver det af. Pludselig oplever han, at han er bedre til at fokusere og kan arbejde længere tid. 



Læs artiklen om Rasmus her:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/rasmus-doper-sig-paa-ulovlig-vis-til-bedre-karakterer-jeg-vil-gerne-op-paa-10-og-12


Studydrugs, euforiserende stoffer og medicin mod migræne og højt blodtryk er blevet en del af de præstationsoptimerende ”hjælpemidler”, man kan tage i brug for at præstere bedst muligt. Mere fokus, længere og fri for angst. 

Det er problematisk. For der er bivirkninger. Og grundlæggende er det en flugt fra et ubehag, som hører livet til, men som vi som mennesker rent psykologisk og evolutionært er primet til at undgå. På den ene side vil vi gerne præstere. På den anden side vil vi ikke mærke ubehag. Så hvad gør vi? Vi doper os. Og det sker på tværs af erhvervslivet, kulturlivet og uddannelsessystemet.

Tidligt i mit arbejdsliv arbejdede jeg i en periode med at hjælpe unge misbrugere til at blive stoffri og komme videre i livet. De var presset, og de dulmede tanker, uro og ubehag. Begrundelsen lyder bekendt.

Forklaringerne er også velkendte: ”Er det ikke okay, hvis man tager en beta-blokker i en ekstraordinær situation som en eksamen, en koncert eller et foredrag?” Hvor går grænsen? For måske er der også lige møde, som også er vigtigt, eller en forberedelse, hvor det kunne være godt at være mere fokuseret eller kunne arbejde længere.

Mange har langet ud efter det stigende pres i præstationssamfundet. Der er ingen tvivl om, at vi vil have godt af at se på nogle strukturelle ændringer i vores uddannelsessystem og vores arbejdsliv. Der er simpelthen for højt tempo i for lange perioder og for store krav til, hvad den menneskelige organisme kan klare for at undgå at blive stresset og brænde ud. 

Men på den anden side er det ikke løsningen, at vi ikke skal præstere. For uden ekstraordinære præstationer får vi ikke løst verdens problemer og kriser, hvad enten det er klimakrisen, coronakrisen eller noget helt tredje. Uden præstationer får vi heller ikke lov til at opleve det smukke og ekstraordinære på den kulturelle scene, der både kan oplyse, udvide, samle og inspirere. 

Så nej – løsningen er ikke ”bare” at skrue ned for forventninger, ambitioner og krav. Selvom det vil gavne mange at justere kravene, så de harmonerer med de ressourcer, de har tilgængelige. 

Løsningen er heller ikke at tage præstationsoptimerende stoffer, medicin, eller hvad vi ellers kalder det. 

Løsningen er at begynde at forstå os selv som præsterende mennesker med ambitioner og motivation på den ene side, og et behov for genopladning og restitution på den anden side. Og her kommer præstationspsykologien ind i billedet. Sports- og præstationspsykologien er fyldt med værktøjer, som vi alle kan drage nytte af, hvad enten det er en studerende, en musiker, en leder – eller noget helt fjerde. Vi skal lære at forholde os til ubehaget som en del af livet og det at være præsterende menneske – uden at ville flygte fra det. 


I bogen ”Ubehag – et nyt syn på præstation” kan du læse mere om vores (doubleyous) tanker om det præsterende menneske i nutiden. 

Du kan få en smagsprøve her: (s. 27-37) eller høre et uddrag her (samme sider læst højt).

Hvis du har lyst til mere – kan du finde hele bogen i vores webshop. 

https://www.mestervaerkstedet.dk/shop/

Du kan også læse mere om, hvordan du kan arbejde med dig selv, i bogen ”Præstér under pres – guide til mental styrke i sport, kunst og erhvervsliv”. Se mere her:

https://dpf.dk/produkt/bog/praester-under-pres