Skip to content

Wim Hof og paradoksal-meditation

Wim Hof og paradoksal-meditation

Tema

4. februar 2021

Da jeg for fire-fem år siden hørte om det hollandske fænomen Wim Hof for første gang, blev jeg mere irriteret end interesseret. 

Jeg så en mand i slutningen af halvtredserne, som på et gebrokkent engelsk kværnede løs om vores uendeligt store uforløste indre potentiale. Hvordan han kunne svømme under is og spæne op ad Kilimanjaro på bare fødder og i underbukser. Hans tilsyneladende machoattitude mindede mig om andre ekstremsportsudøvere, som konkurrerer på, hvor mange maratoner de kan løbe i træk, eller hvor hurtigt de kan gennemføre en ironman. Tilsat et gedigent skud selvfed selvhjælpsguru. Jeg tænkte, at han skulle tage en slapper og få lidt balance ind i livet. I mit stille sind bar jeg over, når coachingklienter indimellem fortalte om Wim Hofs metoder, og hvad de fik ud af dem. En enkelt klient var særligt vedholdende, og til sidst gav jeg efter og lyttede til en podcast: 

Uafrettet – gå til kanten
Dette er den tredje artikel i en serie under overskriften Uafrettet. Som erhvervspsykolog har jeg med en sund portion kritisk tænkning bevæget mig uden for alfarvej og ind i den ofte uoverskuelige jungle af alternative tilgange til personlig udvikling. I artikelserien går jeg til – og måske endda lidt over – kanten af egentlig præstationspsykologi. Jeg ønsker at inspirere high performere og travle ledere med korte introduktioner til fx åndedræt, søvnoptimering, kropsterapi og meditation.



Man skal ikke skue hunden på hårene

Denne podcast ændrede mit syn på Wim Hof. Jeg forstod, at jeg havde typecastet og dømt ham ud fra mine egne filtre og fordomme. Det, der talte til mig i podcasten, var:

  1. Hans oprigtige og uegennyttige ønske om at hjælpe mennesker med at frisætte deres skjulte, indre ressourcer.
  2. At simple øvelser, der er gratis tilgængelige for os alle, kan skabe markante resultater på en lang række fysiologiske og mentale områder.
  3. At hans tilgang bliver efterprøvet og understøttet af videnskabelige forsøg og undersøgelser.

Fx forekom det vildt imponerende, at Wim Hof på få dage kunne lære sin metode til en gruppe mennesker, så de blev i stand til at bekæmpe indsprøjtede endotoxiner (bakterierester) og undgå symptomer som feber, hovedpine og kvalme, man så i kontrolgruppen. Det viste, hvordan man med metoden kan påvirke både det autonome nervesystem og immunforsvaret i positiv retning. 



Min personlige erfaring med Wim Hof

Jeg begyndte selv at eksperimentere med metoden. I første omgang med åndedrætsøvelsen, som jeg også har berørt i artiklen Biohack din performance, og som er beskrevet længere nede i artiklen. Den umiddelbare effekt er individuel og varierer. For mig gav det især en følelse af øget energi og klarhed i tankerne. Jeg kunne bruge øvelsen til at ”komme ud af mit hoved” og bevæge følelser af fx uro og bekymring, så jeg efter en session følte større lethed, glæde og optimisme. I flere tilfælde havde jeg også en oplevelse af, at jeg kunne gøre noget ved en begyndende forkølelse eller kropslige smerter, hvis jeg visualiserede, at jeg brugte åndedrættet til at bearbejde mine symptomer.  

Efter noget tid koblede jeg kuldeeksponering på, som er den anden aktive ingrediens i Wim Hof-metoden. Om morgenen tog jeg et iskoldt brusebad. Først 30 sekunder og siden op til fem minutter. Kulde er stress for kroppen, og ved at udsætte mig selv for denne påvirkning lærte jeg om, hvordan advarselssystemet i mine primitive hjernestrukturer skriger efter, at jeg skal stoppe vanviddet, men at de højere kognitive funktioner kan gå i dialog med oplevelsen og hjælpe mig til at blive i ubehaget. Derved opstår en form for iskold mindfulness, der gør det muligt for min indre champ at dressere min chimp. Derudover har kuldeeksponering gavnlige fysiske effekter på kredsløb og inflammatoriske tilstande, fordi vi vækker kroppens iboende evne til at reagere på ydre påvirkninger. En hollandsk undersøgelse viste således i 2016 en nedgang på 29 % i det rapporterede antal sygedage blandt mennesker, som dagligt tager kolde brusebade.   

Jeg lavede sideløbende en del research på Wim Hof-metoden og fandt, at den videnskabelige forskning, som blandt andet præsenteres på Wim Hofs hjemmeside, virker særdeles lovende, men endnu er relativt spæd. Så når hjemmesiden ligeledes fremhæver en meget lang række fysiske og mentale fordele ved brug af metoden, hviler disse påstande i ret høj grad på anekdotiske, selvrapporterede beviser fra fx det 180.000 mand store community af udøvere i Facebookgruppen Wim Hof Method. 


Paradoksal-meditation

Når jeg arbejder med mine kunder om at lære at meditere, er der én tendens, der går igen: Jo mere fortravlet og overanstrengt personen er, des sværere er det for hende at komme godt i gang med at meditere. Med tusindvis af videnskabelige undersøgelser og artikler, som dokumenterer meditations gavnlige virkninger på mental sundhed, stress, koncentration, kreativitet og relationer – og en generelt større livsglæde, skulle man ellers synes, at rationalet for en meditationspraksis ville være indlysende. Og det er det måske også, men når jeg spørger, hvordan det går med at meditere, lyder svaret ofte i retning af:

”Jo, jeg har da sat mig et par gange. Men jeg synes, det er svært. Jeg ved ikke, om jeg egner mig til at meditere.”

Meditation er utroligt simpelt, men måske netop af den grund svært tilgængeligt for mange. Det kræver nemlig, at man gør ingenting. For mennesker, der lever fortravlede liv med en hjerne, der nonstop problemløser, forholder sig til opgaver og er i konstant handle-mode med dertilhørende adrenalin-sus og dopaminbelønninger, er det at sætte sig på sin flade og vente på, at det hele falder til ro en prøvelse, som man let mister modet over for. 

I arbejdet med sådanne klienter foreslår jeg ofte Wim Hof-åndedræt som en paradoksal-meditation. Den får adrenalin til at pumpe og bringer med fuldt overlæg kroppen i en stresset tilstand. Det kan synes kontraproduktivt, hvis man lever et stresset liv, men pointen er netop at skabe en midlertidig og viljestyret stress. Dels fordi det træner organismens evne til at være i denne tilstand, og dels fordi det forstyrrer kroppens homøostase, hvorved en række gavnlige virkninger opstår. Hvor man i traditionel meditation træner sin evne til at give slip for at finde ro, tager man i paradoksal-meditation fat i håndtaget til sin stress og får derved mulighed for bevidst at påvirke og guide kropslige og autonome reaktioner. 

Øvelsen har følgende sekvenser, og man kan finde en guidet version under sektionen Breathing Basics i den gratis app Wim Hof Method:

  1. Sid eller lig i en afslappet stilling.
  2. Tag en dyb indånding, og giv slip med et lille suk på udåndingen uden at tømme lungerne helt for luft.
  3. Gentag 30-40 gange.
  4. Efter den sidste indånding presses al luft ud af lungerne.
  5. Med lungerne tømt for luft holdes vejret længst muligt – gerne længere end et minut.
  6. Når fristelsen til at trække vejret ikke længere kan modstås, fylder man lungerne og holder atter vejret i ca. 20 sekunder eller mere.
  7. Øvelsen gentages tre-fire gange, så hele processen tager ca. et kvarters tid.

I den sidste fase oplever de fleste en følelse af afslappethed og indre ro, svarende til en lang og vellykket meditation. Det tager knap et kvarter at gennemføre tre runder paradoksal-meditation, og mine klienter fortæller, at de herefter har en langt bedre adgang til at fortsætte med almindelig meditation. 


Yderligere inspiration om Wim Hof og hans metode:

Hof, Wim (2020): The Wim Hof Method: Activate Your Full Human Potential 

Carney, Scott (2017): What Doesn’t Kill Us: How Freezing Water, Extreme Altitude, and Environmental Conditioning Will Renew Our Lost Evolutionary Strength 

På Wim Hof-metodens hjemmeside kan man finde en masse inspiration, fx links til film og podcasts.  


Skrevet af

Mikkel har gennem sine mere end 18 år som erhvervspsykolog arbejdet med udvikling af individer, teams og organisationer i internationale miljøer i erhvervslivet. I dag har han særligt fokus på at hjælpe mennesker med at finde nye veje til at leve et ambitiøst liv, der hænger ordentligt sammen. Han henter gerne inspiration fra sit arbejde som klinisk psykolog og kropsterapeut og andre ukonventionelle tilgange til personlig udvikling.