fbpx Skip to content

Vaner versus viljestyrke: Hvad bringer dig længst?

Vaner versus viljestyrke: Hvad bringer dig længst?

Tema

6. oktober 2020

I sommers stod jeg på en hovedvej oppe i Løkken og havde målt 200 meter op på en dobbeltrettet cykelsti. De 200 meter var markeret med to grene, jeg havde knækket af og lagt på jorden. 

Nå ja, og så øs-pøs-regnede det.

Ind imellem de 18 intervaller, jeg havde på programmet, kom jeg til at tænke på, hvad der gjorde, at jeg befandt mig der. At dét nu engang var udfaldet, frem for at jeg f.eks. sad hjemme i sofaen med en kop kaffe og skønlitteratur.

Svaret ligger ikke i, at jeg har ’rygrad’. Ikke særlig meget mere end andre, i hvert fald. 

Krævede det lidt viljestyrke at komme ud af sengen klokken 6.30 den morgen midt i sommerferien? Ja. 


Kom jeg primært afsted på grund af viljestyrke? Nej.  

***


“You do not rise to the level of your goals. You fall to the level of your systems.”

Det lærer James Clear os i New York Times-bestselleren og vanebiblen “Atomic Habits” (2018), der er oversat til +40 sprog verden over. 


Ifølge Clear er et succesfuldt resultat ikke et produkt af hverken en stærk orientering mod selve målet eller en god portion viljestyrke.

Resultater er derimod et produkt af en solid ramme og en række rutiner, der er gentaget igen og igen og igen. 

Det er dem, det handler om at optimere, hvis du skal i mål: rutinerne, vanerne, det du repeterer. 

Hvorfor er det ikke nok at have målet? 

Resultater har ofte ikke så meget at gøre med de mål, man sætter, men langt mere at gøre med de systemer, man følger. 

Forskellen på mål og systemer er, at et mål beskriver det resultat, du ønsker at stå med, hvorimod et system handler om de processer, metoder, succesvaner – ja, helt konkret den adfærd, der skal føre til målet. 

Eksempelvis: Mit mål kunne være ’at komme i form’ eller at løbe en ti kilometer på under 45 minutter. Mit system derimod er, hvordan jeg tilrettelægger min træning, hvilke vaner jeg skal etablere for at forbedre mig, hvad jeg spiser, hvor meget jeg sover, hvor længe jeg restituerer, hvem jeg sparrer med i processen, hviljet miljø jeg træner i, og hvordan jeg løbende evaluerer og tilpasser. 

Når jeg kom afsted den morgen i Løkken, var det altså ikke, fordi jeg vågnede og tænkte på mit mål. Derimod kom jeg afsted, fordi jeg har optimeret mine systemer, så de hjælper mig til den adfærd, jeg ønsker at se mig selv have. 

  1. Jeg lægger løbetøjet frem aftenen forinden og sætter alt til opladning (telefon, løbeur, iPods etc.). Det betyder, at når jeg vågner, så skal jeg tage meget lidt stilling. Beslutningen er stort set taget, og jeg skal bare eksekvere. Jeg skal ikke til at bruge mental energi på at finde tøjet frem og rode rundt i mørket. Den forhindring er fjernet ved, at tøjet er lagt frem. 
  • Lyden af vækkeuret er i sig selv også et cue, der igangsætter adfærden. Når jeg skal tidligt op og træne, lægger jeg telefonen så langt væk fra sengen, at når den ringer, så skal jeg stå op for at kunne slukke den. På samme måde minimerer jeg ’bøvlet’ ved at komme afsted, og der skal alligevel noget til at lægge sig tilbage igen, når jeg først er stået op. 
  • Jeg laver, hvad jeg har døbt ’50/50-kaffe’. En kop instant sod med halvt kogende, halv koldt vand. Det betyder, at jeg kan trække i tøjet, mens vandet koger, og når jeg så har lavet kaffen færdig, kan jeg tage 50/50-kaffen med ud på badeværelset og drikke den, mens jeg tager koldt vand i hovedet og bliver helt klar. Så skal jeg ikke vente på, at kaffen bliver kold. Den kan hurtigt drikkes, og så afsted. 

Nøglen til at indfri sine mål ligger altså i at optimere det system, der skal sikre den ønskede adfærd og fremdrift i processen – mere end det ligger i at fokusere på og dyrke selve målsætningen. 

Det er nemlig ikke tilstrækkeligt at have et velafgrænset og ambitiøst mål. Selv hvis min målsætning er at løbe ti kilometer på præcis 42 minutter, og jeg ønsker at indfri det inden for tre måneder, så siger det ikke noget om, hvad jeg helt konkret skal gøre for, at det lykkes. 

Der er nemlig ikke nogen adfærdsanvisninger i målsætningen ’ti kilometer på 42 minutter’. Hvordan ser det helt konkret ud? Hvad vil jeg gøre med mine hænder og fødder, for at det kan lykkes? 

Det samme gælder i mange andre arenaer. Tænk bare på en rekrutteringsproces. Alle kandidater har haft det samme mål: at få jobbet. Og lige vis på en fodboldkamp. Spillerne på begge hold har samme mål: at vinde kampen. 

Det, der adskiller dem, der lykkes, og dem, der ikke lykkes, er ikke, om de har haft målet eller ej, men derimod med hvilket system og hvilke metoder de har opnået det. 

Er mål så ubrugelige? Absolut ikke – de er væsentlige for at sætte retningen, men det er systemerne, rutiner, og hvad vi kan kalde succesvaner, der kan sikre progressionen. 

Hvor starter man med at opbygge de succesvaner, der skal føre til indfrielsen af målene? 

Jeg kan godt forstå (og kender selv til) det smertelige i at have en stærk intention og et ambitiøst mål, som man på skuffende vis ikke føler bliver fulgt op af den adfærd, man godt kunne tænke sig. Det kan være svært at begribe, hvorfor det er sådan – man ved jo, hvad man vil.

Ønsket om forandring og selve målsætningen er afgørende for, at man kan skabe forandring i sit liv, men der skal også mere til. Det skyldes, at de vaner og den adfærd, der skal ændres for at opnå målene, ikke kan ske alene i kraft af intentionen eller målet om det.

En vane tilfredsstiller nemlig et behov. Den giver os altid et eller andet. Også selvom vi ikke kan lide vanen. 

Er det behovet for at ligge på sofaen og puste ud efter en lang arbejdsdag, der gør, at man dag efter dag ikke kommer afsted på løbeturen eller måske endda heller ikke får lagt løbetøjet frem om aftenen? 

Er det følelsen af rastløshed, der fører til overspringshandlingerne, som forhindrer en i at få tilrettelagt træningen?


Er det en oplevelse af ikke at slå til, der fører til at læse mails til langt ud på aftenen (måske natten), der gør, at man ikke får sovet tilstrækkeligt?

Har du et mål, som du ikke lykkes med, så start med at være nysgerrig på, hvilke vaner der holder dig tilbage, og ikke mindst hvad de giver dig:

“Hvad giver den her vane mig?”
“Dulmer jeg noget med vanen?”

”Forsøger jeg at forstærke noget med vanen?”
“Holder jeg noget på afstand med den?”

Vi skal nemlig forstå, hvad det er, en vane giver, før vi kan finde ud af, hvilken ny og ønsket adfærd der skal erstatte den. Og i sidste ende indfri målet. 

Det vil bringe dig længere end alene at blive ved med at dyrke selve målsætningen og forsøge at trække igennem på viljestyrken. 

Viljestyrken er en vigtig kraft, men det er en eksplosiv sprintmuskel, som vi skal bruge på korte distancer og på særlige tidspunkter, hvor der virkelig skal trækkes igennem. Ikke i de daglige rutiner, da den vil brænde alt for hurtigt ud. 

Selvom disciplin og viljestyrke kan lyde mere sexet og overskudsagtigt, er det i det lange løb dine daglige rutiner, systemer og succesvaner, der skal og kan få dig i mål. 

Henvisning 

Clear, James (2018): ”Atomic Habits – An Easy and Proven Way to Build Good Habits and Break Bad Ones.”


Skrevet af

Ida Thyrring

Ida er uddannet sociolog og er partner i doubleyou.

Idas teoretiske afsæt for hendes arbejde er klassisk sociologisk tænkning kombineret med procesoptimering, adfærdsdesign og organisationsudvikling samt ACT (acceptance and commitment therapy) og nyere præstationspsykologi.