fbpx Skip to content

Talentudvikling med karakter

Talentudvikling med karakter

Tema

1. april 2021

Hvordan ruster vi danske talenter bedre til en hverdag med elitesport og alle de ting, der hører med til at være ung i Danmark – både i og uden for sporten? Har vi fokus på de rigtige ting først, eller springer vi skridt over, når vi skal udvikle talenterne mentalt? I dette lille indlæg vil jeg give mit syn på, hvorfor jeg mener, vi i dansk talentudvikling bør have større fokus på udvikling af stærke karakterer, og hvordan vi kan gøre det.


Hvad er problemet?

I Danmark kræver det meget at være et ungt og ambitiøst sportstalent. Det forventes, at du kan jonglere mellem at passe mange timers skole og mange timers træning, og samtidig have et socialt liv – både med venner og familie, som der også skal bruges tid på. Der er sågar nogle, der kræver, at man som talent skal være ”et helt menneske”, hvad end det så betyder. Læg dertil, at man som sportstalent konstant befinder sig i en verden, hvor konkurrence og sammenligning er en naturlig del af hverdagen, og hvor man hele tiden vurderes og evalueres ud fra ens færdigheder og kunnen.

At kunne håndtere dette kræver en stærk selvforståelse, og nogle gode faste værdier og holdepunkter, som kan hjælpe en med at holde sig oprejst, når livet forsøger at vælte en. Kort sagt karakter.

Dette udgangspunkt har muligvis ikke ændret sig det store de sidste 20 år. Hvad der til gengæld har ændret sig, er den verden, de unge skal navigere i – en verden hvor de i højere og højere grad vokser op som individualister, der selv skal tage ansvar for deres liv (og konsekvenserne af deres valg) under påvirkning af sociale medier og primært jævnaldrende frem for voksne.

Dette er ifølge den danske professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen et ret stort problem, fordi de unge på den måde modtager rigtig mange påvirkninger i deres dannelsesproces, som giver udviklingen af en stærk karakter svære vilkår.

Han beskriver det således: ”Det er det flygtige i kulturen, det rastløse, det kortsigtede og det hurtige – alt sammen træk, der stiller krav om overfladetilpasning og fleksible reaktionsmønstre. Men en karakterdannelse fordrer reaktionsmønstre i forhold til dybere motiver og længere forløb. Fx det at kunne holde fast i et mål og udsætte belønningen – også selvom det kræver visse ofre. Karakter handler om en vis grad af personlig kontrol og styring – og om at kunne bære de spændinger, der følger med modstand.”

I talentudviklingsøjemed er dette et stort problem, fordi det netop kræver dybere motiver og længere forløb, samt en ret stor grad af personlig kontrol, hvis man skal kunne slå igennem fra talent til elite.


Karakterudvikling på talentudviklingsprogrammet

I de seneste år er der kommet større fokus på den mentale side af talentudvikling, og flere klubber har øget ressourcerne den vej. Det er godt, og har været tiltrængt. Min oplevelse er dog, at den del af arbejdet med det mentale, som er struktureret, primært er færdighedsbaseret og tager udgangspunkt i konkrete situationer, som forskellige redskaber skal være med til at løse. Det er der som sådan ikke noget forkert i – vi udvikler bare ikke stærke karakterer og mentaliteter på den måde. 

En stærk karakter tager sit udgangspunkt i værdier og grundholdninger – en måde at møde verden på. Når vi arbejder med karakterdannelse, arbejder vi med udviklingen af et menneskes væsen og væremåde, og vi sigter mod at udvikle en dybdegående og varig tilgang til livet. Det er det, som skal danne hele fundamentet for at kunne håndtere alle de udfordringer og muligheder, som livet som ungt talent byder en. I dette arbejde kan færdighedstræning som eksempelvis mindfulness støtte op, men det kan efter min mening aldrig stå alene, hvis vi ønsker at udvikle en stærk mentalitet hos vores talenter.

Derfor skal vi have karakterudvikling på programmet, og jo tidligere aldersmæssigt vi kan det, jo bedre. I barndommen er hjernen meget påvirkelig, lige så vel som vi har gode muligheder for at påvirke talenterne i ungdommen, hvor de er ved at forme grundstenen til deres holdninger og identitet. Det er særligt i teenageårene, at man lærer at være meta-kognitiv – altså at kunne tænke over, hvad man tænker, og ikke mindst tænke over sig selv. Det giver unikke muligheder for at forme deres karakter i en hensigtsmæssig retning, som det kan være meget svært at opnå senere hen, når vaner og holdninger er mere fastlåste. Der er derfor ingen tid at spilde.


Hvordan udvikler vi karakter?

Det første skridt for at kunne arbejde struktureret med talenternes karakterdannelse er at klargøre, hvilke karaktertræk man synes er vigtige. Hvad skal de talenter, I gerne vil udvikle, indeholde som mennesker? Nogle af de karaktertræk vi ved er vigtige for at få succes, er bl.a. vedholdenhed, nysgerrighed og målrettethed, men der er helt sikkert flere. Grundlæggende er det vigtigste dog, at man gør sig klart, hvad karaktertrækkene betyder i den kontekst, man er i – både på et generelt plan og på et klub- og sportsspecifikt plan.

Hvis vi tager vedholdenhed som eksempel i en fodboldkontekst, kunne det på et sportsspecifikt plan handle om at blive ved med at løbe og kæmpe, selvom man er bagud, mens det på et klubspecifikt plan kunne handle om nogle taktiske ting – eksempelvis at løbe dybt, selvom man ikke får bolden.

Det næste skridt er at skabe en bevidsthed hos talenterne omkring den proces, der sker, når de udviser karaktertrækket, og hvilken rolle de selv spiller i denne proces. Det er her, de gode spørgsmål kommer i spil: ”Hvordan lykkedes du?” ”Hvad gjorde du?” Altså spørgsmål, som skal sætte fokus på, hvad der skete, mens man var i gang. En sådan bevidsthed omkring, hvad der sker undervejs i en opgaveløsning, er en helt afgørende præmis for udviklingen af karakter. 

Sidst men ikke mindst bør du give kulturen et tjek: Understøtter jeres måde at gøre tingene på de karaktertræk, I gerne vil udvikle? Kultur er en meget stærk udvikler af karakter, og det er ofte gennem den, at vi lærer, hvordan vi skal tænke, handle og føle, og hvad der er rigtigt og forkert. Det er derfor meget væsentligt, at der er sammenhæng mellem kulturen og det ønskede. 

Afslutningsvis vil jeg nævne, at jeg er fuldt ud bevidst om, at det er ressourcekrævende at arbejde struktureret og bevidst med udviklingen af talenternes karakter.

Omvendt vil jeg også nævne, at der kræves rigtig meget af de unge talenter, og de bruger en meget stor del af deres formende år i deres klubber. Derfor mener jeg ganske enkelt, at vi har pligt til at sætte karakterudvikling på dagsordenen, uanset hvor krævende det er.

Referencer: Jørgensen, Per Schultz (2014): Styrk dit barns karakter – et forsvar for børn, barndom og karakterdannelse


Skrevet af

Mikkel arbejder som talentudviklingskonsulent, og hjælper talentfulde og professionelle atleter, trænere, hold, klubber og organisationer med at øge deres viden, færdigheder og præstationer gennem sports- og præstationspsykologi.