fbpx Skip to content

Præstation gentænkt

Præstation gentænkt

Tema

5. oktober 2020

Ledelse af mennesker

Ledelse i det moderne præstationssamfund er en kompleks og udfordrende størrelse, der stiller store krav til den, der påtager sig ansvaret at kalde sig selv leder med opgaven at ”holde et andet menneskes liv i sine hænder”. I en tid, hvor stress, udbrændthed, angst og depression fylder mere og mere, er der brug for ansvarlige ledere, der først og fremmest forstår, hvad det vil sige at være menneske. Dernæst hvad det vil sige at være et præsterende menneske. Og endelig hvad det vil sige at være et præsterende menneske for livet, altså på en bæredygtig og langtidsholdbar måde.

Præstation – et begreb, der splitter

Ordet præstation splitter folk. Der er dem – ofte velbetalte konsulenthuse – der taler om high performance og high performance culture med den største selvfølgelighed, som om det at præstere og levere resultater i sig selv er svaret på et godt liv. 

Ligeledes er der dem, for hvem ordet præstation er et fyord og associeret med forestillinger om folk, der løber hurtigt rundt i en trædemølle med vidt opspærrede øjne, høj puls og tankemylder. 

Præstation er således blevet et problematisk ord, hvor flere og flere forbinder det med noget negativt og associerer det med stress, udbrændthed og mistrivsel. Vores tid er blandt andet blevet kaldt Udmattelsessamfundet og Præstationssamfundet, det sidste foldet ud i sociolog Anders Petersens bog af samme navn. 

Præstationssamfundet er en tid, hvor konkurrencestaten blomstrer, hvor man er sit arbejde og sine præstationer, og hvor man helst skal gøre det godt og gøre rigtig meget af det for at være noget og skabe sig en identitet. I øvrigt skal det helst også deles på sociale medier og have et højt antal likes, før det rigtig batter. Anders Petersen peger på præstationssamfundet, de høje krav og den kroniske arbejdsbelastning som årsag til, at antallet af depressioner og den tilsvarende mængde af antidepressiver aldrig har været højere – ja, faktisk bliver hver femte i løbet af deres levetid ramt af en depression. Præstationssamfundet er en individualistisk tid, hvor den enkelte overlades til sig selv og til sin egen robusthed og resiliens for at udholde det, der betegnes som blidt barbari med en medfølgende meningstomhed. Barbari – lad det ord stå et øjeblik, se det for dig: lederen som en primitiv og uciviliseret barbar! 

Således opmuntret – på grænsen til et benspænd for sig selv, vil nogle mene, eftersom vi jo i doubleyou netop er en del af den konsulentgruppe, der beskæftiger sig med præstationsledelse – vil vi i det følgende tage livtag med præstation som fjenden og argumentere for en ny, anderledes og mere humanistisk tilgang til det at præstere, og dermed også forståelsen af præstationspsykologi og præstationsledelse.

Vores ståsted er, at der er brug for at nytænke præstation og præstationsledelse i en tid, hvor præstationssamfundet har fået en delvis fortjent negativ klang. 

Men kun delvis. For efter vores bedste overbevisning er det ikke begrebet præstation i sig selv, der er problemet. Det er mere måden, vi forstår begrebet præstation på, og den måde vi forholder os til det, blandt andet som noget, der skal have ”skylden” for de mennesker, der bukker under for præstationssamfundets omklamrende tag i os. En af de mest problematiske måder at forholde sig til præstation er, at det er noget, vi forventes at skulle gøre 24 timer i døgnet med højeste kvalitet, hvor der ikke er plads til meget andet end netop at præstere. 

Vi skal ikke negligere præstationssamfundet og dets indlejrede problemer. For desværre genkender vi de negative beskrivelser i nogle af de organisationer, vi kommer omkring i. Vi ønsker dog at fortælle en anden historie om en ny bevægelse, der er brug for, og som allerede har taget sin begyndelse, men på ingen måde har fået den rækkevidde og det momentum, der er brug for, endnu. En bevægelse i retning af en levedygtig tilgang til at præstere med virkelyst, skabertrang og levedygtighed.

Præstationsbegrebet gentænkt

Human performance for life er en ny tilgang, hvor vi gentænker det at være et præsterende menneske for livet. Vi trækker på de nyeste teorier inden for psykologi og filosofi og sætter dem sammen på en ny måde, samtidig med at vi trækker på vores mange erfaringer fra at arbejde med performere og ledere af performere inden for verdensklasse-sport, erhvervsliv, uddannelsessektoren og kulturen. 

Vi tror på, at vi som mennesker faktisk gerne vil præstere. Hvis vi vel og mærke forstår præstation, som at vi gerne vil yde noget, tilbyde noget med henblik på at udvikle noget og skabe fremdrift. I sin oprindelige form kommer ordet præstere fra det latinske udtryk praestare, der betyder ’yde’ eller ‘stå foran’ og er dannet af ’præ’ og ’stare’, ‘stå’. At præstere handler altså om at stille sig frem, tilbyde noget, yde noget, skille sig ud vel og mærke på en måde, hvor man står sikkert, fast og er klar og tilgængelig. 

Vi ville aldrig være nået så langt, som vi er, hvis vi ikke var præsterende mennesker. Vi har dog brug for at komme tilbage til oprindeligheden og kernen i præstation: at ville yde, skabe og udvikle noget. Det præsterende i denne form er en kilde til et rigt, meningsfyldt og spændende liv.

Umage og unytte går hånd i hånd

Hånd i hånd med en ny forståelse af, at vi som mennesker faktisk gerne vil og skal præstere, har vi brug for at forstå menneskets begrænsninger for at kunne præstere på højeste niveau på en langtidsholdbar måde. Konsekvenserne af det er, at vi ikke skal være præsterende mennesker 24 timer i døgnet. Vi skal også være ikke-præsterende og genopladelige. Vi skal gøre unytte. Der er grænser for, hvor meget vi kan presse os selv og hinanden, uden at det får en pris. Altså er umage og unytte to sider af samme sag, når vi taler om præstation. 

I sportens verden er restitution og genopladning en selvfølgelighed og en del af hele optimeringstankegangen. Det er, når vi restituerer og genoplader, at kroppen og sindet regenererer sig i en stærkere form. Det er, som om den idé har svært ved at få fodfæste i erhvervslivet. 

For nylig var to af os afsted med en gruppe ledere. Vi arbejdede intenst med deres strategi, mission og værdier. Emner, som kræver analyse og tankevirksomhed, men også kræver hjerte og varme. En eller to gange om dagen havde vi meditationspauser for at lade tingene synke ind og lande. Da vi evaluerede det tre dage lange modul, sagde en af lederne: ”Jeg har tidligere mediteret, men er kommet fra det. På disse dage har jeg genopdaget værdien af det. Jeg får simpelthen tænkt mig bedre om og truffet bedre beslutninger, når jeg ikke konstant er i et højt driftstempo.”

Human performance for life

Lederen er den centrale nøgleperson i en bæredygtig præstationskultur. Ledelse ud fra Human performance for life-tilgangen handler om at udvikle og bedrive ansvarlig ledelse af højtydende mennesker, teams og organisationer. Den moderne præstationsleder bærer et stort ansvar i sine hænder og må både have filosofisk og psykologisk viden om sig selv og dem, han forventer at skulle lede. Det er ikke længere nok at mestre ledelse som disciplin og metode. Der er så mange store følelser og væsentlige motiver i spil, at det er nødvendigt at arbejde med sig selv og sin person. 

Præstationslederen er ofte i et krydspres fra flere sider i en friktionsfyldt hverdag, med ambitiøse mennesker, der alle har deres dagsorden. Når man er ambitiøs, passioneret og gerne vil præstere på højt niveau, bevæger man sig ofte på kanten af passionens brændpunkt. I de situationer følger der mange tanker og følelser med, som er langt mere styrende for vores adfærd, end vi går og tror. I elitesport er det marginalerne, som adskiller de bedste fra de næstbedste, og marginalerne kommer hovedsagelig fra mentalitet og kultur. Det samme gælder i erhvervslivet.

Ledelse med afsæt i Human performance for life-tankegangen fokuserer på at bevæge mennesker, at engagere dem omkring en sag og få det bedste frem i dem på en bæredygtig og langtidsholdbar måde. Management fokuserer på den administrative del af ledelse, på processer, målepunkter, rapportering, kvalitetsvurdering, etc. Begge dele er vigtige, men vores holdning er, at der er et hierarki. Human performance for life handler om først og fremmest om sagen og om at engagere de rette mennesker i sagen, og først dernæst at etablere de formelle strukturer, som bedst understøtter sagen.

Vi arbejder med ledere i sport, kultur, erhvervsliv og ethvert andet passioneret og ambitiøst præstationsmiljø, der ønsker at engagere og involvere ansvarlige, kompetente og kritisk tænkende mennesker i deres team eller deres organisation omkring deres sag. For at opnå det må præstationslederen først og fremmest forstå den menneskelige natur og psykologi, dernæst det præsterende menneske, og endelig det præsterende menneske for livet i en præstations-bæredygtig kultur.

Læs mere:

•                    Træthedssamfundet, Byung-Chul Han

•                    Præstationssamfundet, Anders Petersen

•                    Fremmedgørelse og acceleration, Hartmut Rosa

•                    Præstér under pres, Kristoffer Henriksen og Jakob Hansen

•                    Ubehag, doubleyou


Skrevet af

Jakob Hansen

Jakob har deltaget ved 5 OL som sportspsykologisk sparringspartner for en række af landets bedste atleter, landshold og landstrænere. Han er medforfatter til fire bøger om ledelse og sportspsykologi. I dag arbejder han med ledelse, organisationsudvikling og talentudvikling i erhverv, sport, uddannelse og kultur. Jakob har særligt fokus på lederens, performerens og talentets personlige udvikling, samt udvikling af levedygtige organisationer og præstationskulturer.