fbpx Skip to content

Følelser i et performerliv

Følelser i et performerliv

Tema

16. oktober 2020

Hvem vil du være, når du bliver stor?” spurgte faren sin dreng, som svarede: ”Når jeg bliver stor, vil jeg være et stort menneske.” Til dette svarede faren: ”Spændende, min dreng, her har du to bøger. Den ene handler om Alexander den Store og den anden om Gandhi. De er begge på hver deres måde blevet kaldt for store mennesker. Fortæl mig bagefter, når du har læst dem, hvem der for dig er et stort menneske.”



Vær i dig selv

For os handler performance (for life) om at blive større mennesker. Større mennesker i den forstand, at man som performer i vid udstrækning må lære at rumme sine følelser. At rumme følelser svarer til at gøre plads til dem og ændre relationen til dem, så du kan bruge dem aktivt til at guide dig og dine handlinger på et mere bevidst plan, frem for at ende ’ved siden af dig selv’ i følelsernes vold. Et performerliv er et dybt, rigt og til tider besværligt liv på følelser – ikke et overfladisk og nemt liv.

At rumme følelser svarer på ingen måde til at kontrollere dem. Hertil er følelser med deres flere tusinde års udviklingshistorie langt stærkere, end vi mennesker kan hamle op med. Det billede vi bruger, svarer til, at du som menneske sidder i en lille robåd på et stort ocean, med følelserne som havet og bølgerne. Du kan arbejde med dem, lære dem at kende og mestre havet. Men at få bølgerne til at forsvinde eller blive mindre er ikke op til dig. 



Et performerliv er altså fyldt med følelser. Er et helt almindeligt liv ikke det? kunne man spørge. Jo, men intensiteten af den følelsesmæssige respons er potentielt større, når man lever et mere forventningsfuldt og udfordret liv – et liv, hvor man hele tiden arbejder på og skubber til grænser. Jo højere forventninger vi har til os selv, til andre og til livet, dets større er sandsynligheden for at blive skuffet, og des mere bliver vi eksponeret for følelser. Følelser fungerer nemlig også som vores sinds immunforsvar, som vi springer til, når vi bliver overraskede (både negativt og positivt) i forhold til vores forventninger. Følelser fungerer som et springbræt til at komme videre (på godt og ondt).



Eksempel: En mellemleder sidder til udviklingsmøde med sin chef, som pointerer et forbedringspunkt som mellemlederen skal gøre mere ved. Måden chefen siger det på og oplevelsen fra tidligere samtaler om emnet gør at mellemlederen med det samme mærker frustration og vrede. Dette fører til at mellemlederen bider fra sig overfor sin chef. Mødet ender skidt. Alternativ: mellemlederes mærker frustration og vrede, men bruger nu i stedet følelserne som information og påpeger overfor chefen, at dennes kommentar om forbedringspunktet giver sig til udtryk i frustration og vrede hos mellemlederen, fordi forklaringen på problemet muligvis ligger et andet sted. Dette fører samtalen et helt andet opklarende sted hen. Det man her er oppe imod er, at der umiddelbart er en kortsigtet belønning ved at handle på følelsen, men at denne handling samtidig med stor sandsynlighed bringer en væk fra den person man gerne vil være og hvad man vil kendes for. Det er ikke følelsen der er problemet, men det den kan få os til at gøre.


Hvad er hvad? Brug følelsernes logik – de informerer dig om virkeligheden

Fra naturens side er vi mennesker skabt med en grundlæggende evne til at føle – som en måde at få vigtig information. Det være sig på et fokuseret plan, ved f.eks. at mærke kulde, varme eller smerte, eller i en mere helhedsorienteret forstand at mærke kærlighed, vrede, angst, glæde osv. Grundlæggende ses følelser som en del af vores sanseapparat og vores måde at få information om verden og virkeligheden og har nogle vigtige funktioner i forhold til at sikre overlevelse, udvikling m.v. Vreden kan f.eks. tjene en vigtig funktion som en måde at forholde sig energisk til en skuffelse.

I de sidste mange årtier har vi stigende grad i den vestlige verden været optaget af ’hvordan vi har det’. Dette har betydet, at vores ordforråd omkring vores indre liv er eksploderet, og vi har fået mange flere følelsesmæssige benævnelser ud over vores grundfølelser. Når vi bliver mødt med spørgsmålet om, hvordan vi har det, tjekker vi vores indre tilstand og kan så benævne tilstanden med svar som ”jeg har det godt” eller ”jeg er lidt ked af det” eller ”jeg føler mig flyvende”. Denne udvikling er som udgangspunkt god, da den giver os mulighed for bedre at forstå os selv i relation til verden, og vi bliver mere opmærksomme på, hvad der føles godt og skidt. Men som med al udvikling følger der udfordringer med. For hvordan forstår vi og bruger vi den øgede ’sensitive’ information i det daglige? Meget nemt kobler vi os desværre sammen med de følelser, der rammer os, og bliver dem. ”Jeg mærker kedsomhed” bliver til ”jeg keder mig”, eller ”jeg mærker angst” bliver til ”jeg er bange”. Udgør det virkelig en forskel? Ja, for den fortættede kobling til følelsen gør, at det er den, der kommer i fokus og får opmærksomheden frem for det, du er i gang med eller har for dig, og det har som regel stor betydning for din umiddelbare adfærd og beslutninger efterfølgende. Hvis samfundet så samtidig har kultiveret og rubriceret følelser i gode og dårlige følelser, gør det, at vi nemt får en hurtig og dysfunktionel normativ tilgang til vores følelser.


Eksempel: Jeg mærker, at jeg er ked af det. Normativ fortolkning: Det er skidt, jeg må have hjælp/trøst. Alternativ: Jeg mærker tristhed. Deskriptiv forståelse: Hvad giver det mig af brugbar information, at jeg mærker at jeg er ked af det? Hvad er det et udtryk for? 


Fang din opmærksomhed, når den ryger tilbage til fremtiden

Som performer vil vi også ofte være ”fanget” mellem to præstationer. Det vil sige, den sidste store performance som har fæstnet sig til hukommelsen og er blevet en del af din identitet og selvfremstilling, men også en del af din forventningsstruktur om, hvad du måske kan forvente næste gang, samt den præstation du står over for nu og her, som forlanger din øgede opmærksomhed. Derfor er det vigtigt som performer at være opmærksom på, om en følelsesmæssig respons er en reaktion på noget, der er sket tidligere (f.eks. i sidste præstation). Her er det vigtigt at huske på, at vi lagrer vores minder koblet til følelser, hvilket kan betyde, at vores måde at huske en begivenhed på ofte vil være sløret af den følelsesmæssige dimension fra mindet, eller modsat, om din følelsesmæssige reaktion springer ud af en bekymring eller stress over en kommende præstation. Følelser rummer masser af energi, men kan omvendt også tage den fra dig. Derfor må en performer værne om sin energi ved at være opmærksom på, hvor det følelsesmæssige fokus ligger.


Du har et ansvar for at bære dine følelser

Følelser smitter ligesom influenza. Som performer og som en del af et performende fællesskab har man derfor et stort ansvar for, hvordan man bærer sine følelser. Ofte ser man folk, der insisterer på, at uanset hvordan de har det, så vedkommer det andre. Den type adfærd bliver egoistisk, al den stund, at man måske selv får afløb for sine følelser, men samtidig potentielt giver/smitter den videre til andre. Det ses ofte ved, hvor hurtigt negativitet kan spredes, men omvendt også hvordan begejstring kan det. Igen noget der kræver opmærksomhed for det store menneske. Hvem vil du være, hvad kan du bære, og med hvad vil du påvirke andre mennesker?


Jeg skriver for frihedens skyld. For opnåelsen af det forsvindende sekund af fuld mening, hvor jeg tror jeg har fat i den lange ende af verden og tror jeg kan og ved hele pisset, hvorefter livet igen tager over og viser mig hvor stort det er og hvor lidt jeg ved.  Min karriere vil livslangt være totalt optaget af at lege med ord, betydninger og forståelser for at kunne udfordre det bestående og vandre på grænsen til det vi endnu ikke ved.