fbpx Skip to content

8 egenskaber i en mesters mentalitet

8 egenskaber i en mesters mentalitet

Tema

28. januar 2021

I artiklen kan du læse om mine erfaringer med at arbejde med sportens ypperste performere, og hvordan dette arbejde har bragt mig frem til netop at identificere disse 8 egenskaber i en mesters mentalitet. De 8 egenskaber har jeg siden anvendt i mit arbejde med performere på tværs af præstationsarenaer, lige fra ledere og specialister i erhvervslivet til sangere, skuespillere, komikere og politikere. Sammen med mine kollegaer fra doubleyou har vi testet de 8 egenskaber i praksis, og vi er blevet bekræftet i, at de 8 egenskaber ikke bare kan gøre atleter til verdensklasseatleter, men kan gøre ethvert ambitiøst og passioneret menneske til en bedre performer i præstationssamfundet. 

[Egenskab: En side af en persons eller et fænomens udseende, væsen eller måde at virke eller fungere på]



Mit navn er Jakob Hansen. I årene 2008-2018 arbejdede jeg som sportspsykologisk konsulent i Team Danmark. I ti år arbejdede jeg udelukkende med nogle af verdens bedste atleter, hold og landstrænere. Jeg har hjulpet dem med at udvikle deres mentalitet og har fulgt dem ved flere EM, VM og fem gange OL. Flere af dem tog medaljer, men der var også nogle, der ikke kunne få deres potentiale ud, når forventningerne blev størst. Atleterne og jeg var i en fælles søgeproces, der kredsede omkring et centralt spørgsmål: Hvordan kunne de få det bedste frem i sig selv, når de skulle præstere under pres, og hvordan kunne de gøre det på en måde, som var langtidsholdbar, og hvor de ikke brændte ud? 

Hver gang jeg var til et stort mesterskab med et hold eller en atlet, skrev jeg dagbog, hvor jeg noterede observationer og refleksioner. Jeg var optaget af at finde mønstre. Hvad kendetegnede dem, som nåede langt? Hvilke sportspsykologiske metoder og værktøjer var særlig hjælpsomme – hvad virkede, og hvad virkede ikke? Løbende genlæste jeg dagbøgerne, så episoderne i et nyt lys og spejlede det i den forskning, der kom frem. Det var ikke altid, jeg var enig i forskningen. Forskningen havde ikke adgang til atleter på den store scene med det pres, der hører til der, så jeg kunne jeg ikke genkende konklusionerne fra det, jeg så i kernen af maskinrummet. Andre gange gav forskningen nye vinkler og forståelser. Tid, oplevelser og viden udvidede og udviklede min forståelse af, hvad der skal til for at mestre sig selv og sin egen psykologi.

I 2018 stoppede jeg i Team Danmark og blev partner i doubleyou. Det var med en mission om, at de sports- og præstationspsykologiske tilgange, jeg havde anvendt med nogle af verdens bedste atleter, skulle komme flere mennesker til gavn. Det samfund jeg mødte, var et præstationssamfund, hvor flere og flere kæmpede med at få det bedste ud af sig selv, hvor der var et konstant præstationspres, og hvor mange brændte ud. Jeg ville hjælpe mennesker på tværs af brancher i Danmark med brænde for det, de lavede, uden at brænde ud.

I skiftet tog jeg alle mine notesbøger og læste dem igennem igen. Hvad var det egentlig for fællestræk, jeg efter ti år kunne se tilbage på kendetegnede dem, der nåede verdenstoppen og blev der?  


En mesters mentalitet – In search of mastery

I modellen kan du se de 8 egenskaber. Der er syv egenskaber i midten af modellen, som handler om det indre liv, samt en ottende egenskab i det omkringliggende lag, som handler om, hvordan du kobler og forholder dig relationelt til din omverden. 


Passion

Inderst i modellen (omkring kl. 11 øverst til venstre) finder du passion. Ethvert ambitiøst menneskes rejse starter med en stærk mission og vision. Hvorfor har du valgt det livsspor, du har valgt, hvad er det, du vil udrette, hvor drømmer du om at nå hen i og med verden? Disse spørgsmål er altid centrale, når jeg starter et samarbejde.

Passionen er kernen, hvor drivkraften kommer fra. Passion er synonymt med lidenskab og har to rødder: lidelse og skabelse. Der er to forhold ved din passion: 

  1. Hvad vil du skabe? 
  2. Hvad er lidelsen ved at gå efter det, du vil skabe – og hvor villig er du til at leve med det ”ubehag”?

Hvis vi som mennesker er afklaret og bevidste om, hvad vores passion er, kan vi finde store ressourcer frem, og vi er villige til at udholde ret meget ubehag for at kæmpe for vores sag. Derfor – find din passion og din sag, og find ud af, hvorfor netop det giver mening for dig. Jo dybere rødder din passion har, og jo mere den rækker ud i verden og gør en forskel for andre, jo stærkere står du.


Mental styrke

Jeg blev selv uddannet til at hjælpe atleter med at skabe denne selvkontrol fra min uddannelse på universitetet, og jeg har mødt mange atleter, der netop kom ind ad døren og sagde ”Jakob, kan du ikke hjælpe mig af med min nervøsitet”. 

I starten prøvede jeg. Men det er et af de områder, hvor jeg er løbet ind i nogle blindgyder, når jeg stod til et OL eller VM med en atlet. For det var, som om tankerne og følelserne havde en anden styrke, når presset var allerstørst.

I starten tænkte jeg, at jeg ikke gjorde mit arbejde godt nok. Men et møde med en progressiv amerikansk sportspsykolog under OL i London 2012 samt ny forskning, som begyndte at komme frem, overbeviste mig om, at det var tilgangen og metoden, der var problemet. Det er ikke muligt at kontrollere tanker og følelser, når vi kommer under pres. I stedet må vi lære at acceptere dem og være i ubehaget. Siden da har mental styrke handlet om at kunne træde i karakter med mod og commitment, selvom man er truet på ens ego og risikerer at tabe ansigt, hvis man fejler. 

Den mentale styrke består i at turde stille sig frem på scenen, fordi man har noget på hjerte (hvad end scenen er), med den sårbarhed, det indebærer, når alverdens smagsdommere vender tommelfingeren op eller ned. Det er den mentale styrke, det kræver, når et afgørende straffekast skal tages efter tid, eller når man som leder skal turde gå ind i en konflikt eller en svær samtale.

For at kunne det skal du kende dine værdier, du skal oparbejde evnen til at være mindful og nærværende over for dit indre følelsesliv og din selvbeskyttelsesadfærd, og endelig skal du kunne handle med engagement i retning af det, der er vigtigt for dig. Til at lære det bruger jeg i dag metoder fra mindfulness og ACT (Acceptance and Commitment Training).


 

Visdom

Centralt i modellen finder du visdom. I visdommen ligger refleksionen, selvindsigten og evnen til at tage perspektiv på dig selv og din omverden. Når jeg ser på dem, der er nået langt, så har de alle har lysten og nysgerrigheden til at forholde sig til sig selv. 

Jeg kan også finde eksemplar på atleter, som har været knap så reflekterende, og som også er nået et forholdsvis højt niveau. Men de har som regel haft svært ved at nå det sidste stykke, eller de har haft et enkeltstående peak, for derefter at kæmpe med at leve op til forventningerne.

De har ganske enkelt haft svært ved at håndtere sig selv under stort pres eller i modgang. For netop modgang og pres er situationer, hvor du mærker andre sider af dig selv, end du gør i hverdagen, og hvis du ikke har en nysgerrighed over for dig selv og løbende drager erfaringer gennem livet, så går din udvikling i stå.


Grit

Grit er et karaktertræk, som dækker, at man har passion og vedholdenhed mod et langsigtet mål. Grit blev ”opdaget” af den amerikanske psykolog Angela Duckworth. 

Angela Duckworth arbejdede i sin tid som matematiklærer i folkeskolen og blev nysgerrig i forhold til, hvorfor nogle blev bedre end andre. Hun opdagede, at passion og vedholdenhed var de to vigtigste ting. Dem, der prøvede igen og igen uden at give op, klarede sig bedst. Hun navngav det grit, og senere begyndte hun at forske, skrive bøger og holde foredrag om det.

Hendes forskning pegede på, at personer med høj grit-score generelt blev mere succesfulde. Senere gjorde hun samme fund i erhvervslivet og i studier af kadetter på West Point. 

Duckworth formulerede slagkraftigt: “One characteristic emerged as a significant predictor of success. And it wasn’t social intelligence. It wasn’t good looks, physical health, and it wasn’t IQ. It was grit.“

Senere har Duckworth dog fået kritik fra andre studier, der har vist, at grit kun kan forudsige succes i lille grad, og at der er andre faktorer, der påvirker, hvorvidt man er succesfuld. 

Min erfaring fra mit arbejde med nogle af verdens bedste er, at grit utvivlsomt er vigtig, men at det ikke isoleret set medfører eller er garanti for succes. Samtidig skal det ikke være en hovedløs vedholdenhed. grit/vedholdenhed skal gå hånd i hånd med visdom. For uden visdom risikerer du at være meget passioneret og vedholdende på en vej, hvor du gentager den samme fejl igen og igen. 


Growth mindset               

”Growth mindset” er på dansk oversat til udviklingsmindset eller et fleksibelt mindset, og er et psykologisk begreb introduceret af Carol Dweck. Dweck startede sin forskning i sport, men har senere bredt det ud til andre af livets arenaer. Når du har et growth mindset, tror du på, at du kan udvikle dig. Du går derfor nysgerrigt ind i nye opgaver og tror på, at selvom du ikke kan det lige nu, så kan du med den rette portion træning nok få det lært.

Modsætningen af growth mindset er et fastlåst eller fixed mindset. Når du har et fastlåst mindset, tror du på, at kompetencer er forholdsvis stabile.

Derved har man heller ikke den store nysgerrighed efter at lære nyt. For hvorfor skulle man det – man bliver jo ikke meget bedre, end man er. Forskellen på et fleksibelt og et fastlåst mindset er, at man med et growth mindset ikke tænker ”det kan jeg ikke”, men ”det kan jeg ikke – endnu”. 

Roger Federer er tennissportens bedste spiller gennem tiderne. Når han bevæger sig på banen, er det som at se en kunstner. Måden han bevæger sig på, og de slag han mestrer, er fra en anden verden. Allerede i 2009 udtalte han, at han var ”student of the game”. For ham var den vedvarende udvikling og fordybelse i spillet mere centralt end at vinde titler. Netop ”student of the game”-tilgangen kendetegner de atleter, der når langt og bliver der, selv efter de har vundet de største titler. 


Balance 

Balance er vigtig for at kunne præstere vedvarende og levedygtigt over tid og for livet. Alt for mange, der har høj passion, mental styrke, et growth mindset og grit, brænder ud, fordi de ikke har lært at sige stop og lade op. De presser sig selv konstant og er ikke opmærksomme på kroppens signaler. Vores krop og psyke er en organisme, som har brug for tid til at genoplade. Det er som en mobiltelefon, der skal lades op for at kunne levere høj performance i diverse apps i løbet af dagen.

De bedste performere har opdaget og accepteret, at det at give slip og koble ud er præstationsoptimerende. De, der er bange for ikke konstant at præstere, i frygt for at blive overhalet af konkurrenter, ved endnu ikke, at de på et tidspunkt bliver indhentet af deres egne manglende ressourcer.

Det er derfor centralt, at du finder ud af, hvordan du bedst genoplader i dit liv. Mindfulness og meditation er en god måde at lade op, som for alvor har gjort sit indtog i vesten med Jon Kabat-Zinn og Andy Puddicombe, men det kan også være andre aktiviteter, som at lytte til musik, gå en tur eller læse en bog. 

Spørg dig selv, hvornår du bedst ikke blot kobler af, men rent faktisk genoplader. 


Self compassion

Self compassion, eller på dansk venlighed eller selvomsorg, har fået større og større opmærksomhed inden for psykologien de sidste år. En del af årsagen til dette er, at der er stigende mistrivsel og stress i præstationssamfundet, hvor mange føler sig utilstrækkelige og ”ikke gode nok”. 

”Modgiften” er self compassion. Hvis du har self compassion, møder du dig selv med åbenhed, omsorg, varme og sympati, når du er udfordret i svære situationer, laver fejl eller føler dig utilstrækkelig.

Compassion indeholder tre elementer: 

  1. At være venlig over for dig selv, i modsætning til at være dømmende. Dette gælder særligt ved fejl og modgang.
  2. At huske, du er almenmenneskelig, i modsætning til et unikt overmenneske. Det betyder, at selvom du er dygtig til det, du gør, så husker du, at du som andre mennesker er sårbar og er uperfekt.
  3. At du er mindful i forhold til dine tanker og følelser, i modsætning til at overidentificere dig med dem. Det betyder, at du observerer og accepterer svære følelser, uden at du er dine følelser. 

Inden for præstationspsykologien har compassion også gjort sit indtog. Hvordan behandler man sig selv før, under og efter præstationen? Særligt hvis man oplever fejl, modgang, pres eller nederlag. Taler man nedladende og er dømmende og kritisk over for sig selv efter en skuffende præstation? Eller anerkender man sig selv for at stille sig selv frem og til skue med al den menneskelige sårbarhed, der ligger i det? For når du stiller dig frem, åbner mulighedsrummet sig, hvor præstationen kan gå godt eller skidt. Det er et ubehag, som mange undgår, men hvis du vil noget, så må du finde modet i den mentale styrke, men samtidig bevare den medmenneskelige venlighed over for dig selv. 


Context awareness

Context awareness dækker din evne til at observere din omverden, forstå din omverden, skabe forbindelser til andre og samarbejde med din omverden. 

Context awareness handler om at kunne afkode en kultur og dens interessenter. Hvis man for eksempel skifter klub eller får en ny træner/leder. Hvad er normerne, værdierne og spillereglerne her? Hvordan finder jeg mig til rette i dette? Hvilke værdier hos mig selv skal jeg trække på for at få mit potentiale til at blomstre her? 

Ambitiøse atleter bliver nogle gange anset for at være kyniske individualister. Jeg har dog ikke set nogen gå hele vejen til toppen alene. Selv som topperformer er du afhængig af andre og deres villighed til at støtte og hjælpe dig. 

Mange af dem, der når langt, har langvarige samarbejds- og tillidsrelationer, som bygger på gode relationelle færdigheder og en opmærksomhed på sin omverden. 

Du må kigge bredere end dig selv. Du må overveje, hvad det er, du vil give til din omverden. Og jeg oplever faktisk, at rigtig mange atleter og performere vil give noget til sin omverden og er gode rollemodeller.

Dermed slutter cirklen, og vi er tilbage ved passionen og missionen, hvor det hele startede. For når du kan forbinde din passion til din omverden, så står du for alvor stærkt. Så er det at præstere ikke længere et egoprojekt, men et projekt, der kan gøre en forskel for andre og inspirere andre. 


De 8 egenskaber sat sammen 

De 8 egenskaber er alle vigtige, hvis du gerne vil præstere holdbart for livet. Nogle er mest vigtige for din træning og udvikling. Nogle knytter sig mere til selve præstationsøjeblikket. Nogle træder mere i livet ”uden for banen”. Men alle 8 egenskaber er er vigtige og påvirker hinanden. 

Du kan prøve at score dig selv på de 8 egenskaber på en skala fra 1-10 i forhold til, i hvor høj grad du mestrer eller besidder den pågældende egenskab. Overvej derefter, om det giver anledning til, at du skal gribe noget anderledes an i dit liv som performer for livet. Husk også et growth mindset i denne proces. En egenskab kan udvikles. Det er ikke noget statisk, der sidder stabilt i din personlighed. 


Anbefalelsesværdige bøger og videoer:

Bøger:

  • Doubleyou (2020): Ubehag – et nyt syn på præstation
  • Angela Duckworth (2018): Grit – The Power of Passion and Perseverance
  • Carol Dweck (2017): Mindset – Updated Edition – Changing The Way You think To Fulfil Your Potential
  • Jakob Hansen & Kristoffer Henriksen (2016): Præstér under pres – guide til mental styrke i sport, kunst og erhvervsliv 
  • Kristoffer Henriksen, Jakob Hansen & Carsten Hvid Larsen: Mindfulness and Acceptance in sport – How to Help Athletes Perform and Thrive under Pressure
  • Kristin Neff: Self-Compassion – The Proven Power of Being Kind to Yourself
  • Zella E. Moore & Frank L. Gardner: The Psychology of Enhancing Human Performance – The Mindfulness-Acceptance-Commitment (Mac) Approach

Videoer:

TED TALK Angela Duckworth om grit


TED TALK, Carol Dweck om Growth Mindset 


TED TALK, Andy Puddicombe om mindfulness


TED TALK, Kristin Neff om self-compassion


Skrevet af

Jakob Hansen

Jakob har deltaget ved 5 OL som sportspsykologisk sparringspartner for en række af landets bedste atleter, landshold og landstrænere. Han er medforfatter til fire bøger om ledelse og sportspsykologi. I dag arbejder han med ledelse, organisationsudvikling og talentudvikling i erhverv, sport, uddannelse og kultur. Jakob har særligt fokus på lederens, performerens og talentets personlige udvikling, samt udvikling af levedygtige organisationer og præstationskulturer.