I artiklen kan du læse om mine erfaringer med at arbejde med sportens ypperste performere, og hvordan dette arbejde har bragt mig frem til netop at identificere disse 8 egenskaber i en mesters mentalitet. De 8 egenskaber har jeg siden anvendt i mit arbejde med performere på tværs af præstationsarenaer, lige fra ledere og specialister i erhvervslivet til sangere, skuespillere, komikere og politikere. Sammen med mine kollegaer fra doubleyou har vi testet de 8 egenskaber i praksis, og vi er blevet bekræftet i, at de 8 egenskaber ikke bare kan gøre atleter til verdensklasseatleter, men kan gøre ethvert ambitiøst og passioneret menneske til en bedre performer i præstationssamfundet. 

[Egenskab: En side af en persons eller et fænomens udseende, væsen eller måde at virke eller fungere på]

Mit navn er Jakob Hansen. I årene 2008-2018 arbejdede jeg som sportspsykologisk konsulent i Team Danmark. I ti år arbejdede jeg udelukkende med nogle af verdens bedste atleter, hold og landstrænere. Jeg har hjulpet dem med at udvikle deres mentalitet og har fulgt dem ved flere EM, VM og fem gange OL. Flere af dem tog medaljer, men der var også nogle, der ikke kunne få deres potentiale ud, når forventningerne blev størst. Atleterne og jeg var i en fælles søgeproces, der kredsede omkring et centralt spørgsmål: Hvordan kunne de få det bedste frem i sig selv, når de skulle præstere under pres, og hvordan kunne de gøre det på en måde, som var langtidsholdbar, og hvor de ikke brændte ud? 

Hver gang jeg var til et stort mesterskab med et hold eller en atlet, skrev jeg dagbog, hvor jeg noterede observationer og refleksioner. Jeg var optaget af at finde mønstre. Hvad kendetegnede dem, som nåede langt? Hvilke sportspsykologiske metoder og værktøjer var særlig hjælpsomme – hvad virkede, og hvad virkede ikke? Løbende genlæste jeg dagbøgerne, så episoderne i et nyt lys og spejlede det i den forskning, der kom frem. Det var ikke altid, jeg var enig i forskningen. Forskningen havde ikke adgang til atleter på den store scene med det pres, der hører til der, så jeg kunne jeg ikke genkende konklusionerne fra det, jeg så i kernen af maskinrummet. Andre gange gav forskningen nye vinkler og forståelser. Tid, oplevelser og viden udvidede og udviklede min forståelse af, hvad der skal til for at mestre sig selv og sin egen psykologi.

I 2018 stoppede jeg i Team Danmark og blev partner i doubleyou. Det var med en mission om, at de sports- og præstationspsykologiske tilgange, jeg havde anvendt med nogle af verdens bedste atleter, skulle komme flere mennesker til gavn. Det samfund jeg mødte, var et præstationssamfund, hvor flere og flere kæmpede med at få det bedste ud af sig selv, hvor der var et konstant præstationspres, og hvor mange brændte ud. Jeg ville hjælpe mennesker på tværs af brancher i Danmark med brænde for det, de lavede, uden at brænde ud.

I skiftet tog jeg alle mine notesbøger og læste dem igennem igen. Hvad var det egentlig for fællestræk, jeg efter ti år kunne se tilbage på kendetegnede dem, der nåede verdenstoppen og blev der?  

En mesters mentalitet – In search of mastery

I modellen kan du se de 8 egenskaber. Der er syv egenskaber i midten af modellen, som handler om det indre liv, samt en ottende egenskab i det omkringliggende lag, som handler om, hvordan du kobler og forholder dig relationelt til din omverden. 

Hvis vi som mennesker er afklaret og bevidste om, hvad vores passion er, kan vi finde store ressourcer frem, og vi er villige til at udholde ret meget ubehag for at kæmpe for vores sag. Derfor – find din passion og din sag, og find ud af, hvorfor netop det giver mening for dig. Jo dybere rødder din passion har, og jo mere den rækker ud i verden og gør en forskel for andre, jo stærkere står du.

I starten tænkte jeg, at jeg ikke gjorde mit arbejde godt nok. Men et møde med en progressiv amerikansk sportspsykolog under OL i London 2012 samt ny forskning, som begyndte at komme frem, overbeviste mig om, at det var tilgangen og metoden, der var problemet. Det er ikke muligt at kontrollere tanker og følelser, når vi kommer under pres. I stedet må vi lære at acceptere dem og være i ubehaget. Siden da har mental styrke handlet om at kunne træde i karakter med mod og commitment, selvom man er truet på ens ego og risikerer at tabe ansigt, hvis man fejler. 

Den mentale styrke består i at turde stille sig frem på scenen, fordi man har noget på hjerte (hvad end scenen er), med den sårbarhed, det indebærer, når alverdens smagsdommere vender tommelfingeren op eller ned. Det er den mentale styrke, det kræver, når et afgørende straffekast skal tages efter tid, eller når man som leder skal turde gå ind i en konflikt eller en svær samtale.

For at kunne det skal du kende dine værdier, du skal oparbejde evnen til at være mindful og nærværende over for dit indre følelsesliv og din selvbeskyttelsesadfærd, og endelig skal du kunne handle med engagement i retning af det, der er vigtigt for dig. Til at lære det bruger jeg i dag metoder fra mindfulness og ACT (Acceptance and Commitment Training).

 

De har ganske enkelt haft svært ved at håndtere sig selv under stort pres eller i modgang. For netop modgang og pres er situationer, hvor du mærker andre sider af dig selv, end du gør i hverdagen, og hvis du ikke har en nysgerrighed over for dig selv og løbende drager erfaringer gennem livet, så går din udvikling i stå.

Hendes forskning pegede på, at personer med høj grit-score generelt blev mere succesfulde. Senere gjorde hun samme fund i erhvervslivet og i studier af kadetter på West Point. 

Duckworth formulerede slagkraftigt: “One characteristic emerged as a significant predictor of success. And it wasn’t social intelligence. It wasn’t good looks, physical health, and it wasn’t IQ. It was grit.“

Senere har Duckworth dog fået kritik fra andre studier, der har vist, at grit kun kan forudsige succes i lille grad, og at der er andre faktorer, der påvirker, hvorvidt man er succesfuld. 

Min erfaring fra mit arbejde med nogle af verdens bedste er, at grit utvivlsomt er vigtig, men at det ikke isoleret set medfører eller er garanti for succes. Samtidig skal det ikke være en hovedløs vedholdenhed. grit/vedholdenhed skal gå hånd i hånd med visdom. For uden visdom risikerer du at være meget passioneret og vedholdende på en vej, hvor du gentager den samme fejl igen og igen. 

Derved har man heller ikke den store nysgerrighed efter at lære nyt. For hvorfor skulle man det – man bliver jo ikke meget bedre, end man er. Forskellen på et fleksibelt og et fastlåst mindset er, at man med et growth mindset ikke tænker ”det kan jeg ikke”, men ”det kan jeg ikke – endnu”. 

Roger Federer er tennissportens bedste spiller gennem tiderne. Når han bevæger sig på banen, er det som at se en kunstner. Måden han bevæger sig på, og de slag han mestrer, er fra en anden verden. Allerede i 2009 udtalte han, at han var ”student of the game”. For ham var den vedvarende udvikling og fordybelse i spillet mere centralt end at vinde titler. Netop ”student of the game”-tilgangen kendetegner de atleter, der når langt og bliver der, selv efter de har vundet de største titler. 

De bedste performere har opdaget og accepteret, at det at give slip og koble ud er præstationsoptimerende. De, der er bange for ikke konstant at præstere, i frygt for at blive overhalet af konkurrenter, ved endnu ikke, at de på et tidspunkt bliver indhentet af deres egne manglende ressourcer.

Det er derfor centralt, at du finder ud af, hvordan du bedst genoplader i dit liv. Mindfulness og meditation er en god måde at lade op, som for alvor har gjort sit indtog i vesten med Jon Kabat-Zinn og Andy Puddicombe, men det kan også være andre aktiviteter, som at lytte til musik, gå en tur eller læse en bog. 

Spørg dig selv, hvornår du bedst ikke blot kobler af, men rent faktisk genoplader. 

Compassion indeholder tre elementer: 

1. At være venlig over for dig selv, i modsætning til at være dømmende. Dette gælder særligt ved fejl og modgang.
2. At huske, du er almenmenneskelig, i modsætning til et unikt overmenneske. Det betyder, at selvom du er dygtig til det, du gør, så husker du, at du som andre mennesker er sårbar og er uperfekt.
3. At du er mindful i forhold til dine tanker og følelser, i modsætning til at overidentificere dig med dem. Det betyder, at du observerer og accepterer svære følelser, uden at du er dine følelser. 

Inden for præstationspsykologien har compassion også gjort sit indtog. Hvordan behandler man sig selv før, under og efter præstationen? Særligt hvis man oplever fejl, modgang, pres eller nederlag. Taler man nedladende og er dømmende og kritisk over for sig selv efter en skuffende præstation? Eller anerkender man sig selv for at stille sig selv frem og til skue med al den menneskelige sårbarhed, der ligger i det? For når du stiller dig frem, åbner mulighedsrummet sig, hvor præstationen kan gå godt eller skidt. Det er et ubehag, som mange undgår, men hvis du vil noget, så må du finde modet i den mentale styrke, men samtidig bevare den medmenneskelige venlighed over for dig selv. 

Ambitiøse atleter bliver nogle gange anset for at være kyniske individualister. Jeg har dog ikke set nogen gå hele vejen til toppen alene. Selv som topperformer er du afhængig af andre og deres villighed til at støtte og hjælpe dig. 

Mange af dem, der når langt, har langvarige samarbejds- og tillidsrelationer, som bygger på gode relationelle færdigheder og en opmærksomhed på sin omverden. 

Du må kigge bredere end dig selv. Du må overveje, hvad det er, du vil give til din omverden. Og jeg oplever faktisk, at rigtig mange atleter og performere vil give noget til sin omverden og er gode rollemodeller.

Dermed slutter cirklen, og vi er tilbage ved passionen og missionen, hvor det hele startede. For når du kan forbinde din passion til din omverden, så står du for alvor stærkt. Så er det at præstere ikke længere et egoprojekt, men et projekt, der kan gøre en forskel for andre og inspirere andre. 

Anbefalelsesværdige bøger og videoer:

Bøger:

• Doubleyou (2020): Ubehag – et nyt syn på præstation
• Angela Duckworth (2018): Grit – The Power of Passion and Perseverance
• Carol Dweck (2017): Mindset – Updated Edition – Changing The Way You think To Fulfil Your Potential
• Jakob Hansen & Kristoffer Henriksen (2016): Præstér under pres – guide til mental styrke i sport, kunst og erhvervsliv 
• Kristoffer Henriksen, Jakob Hansen & Carsten Hvid Larsen: Mindfulness and Acceptance in sport – How to Help Athletes Perform and Thrive under Pressure
• Kristin Neff: Self-Compassion – The Proven Power of Being Kind to Yourself
• Zella E. Moore & Frank L. Gardner: The Psychology of Enhancing Human Performance – The Mindfulness-Acceptance-Commitment (Mac) Approach

Videoer:

TED TALK Angela Duckworth om grit

https://www.ted.com/talks/angela_lee_duckworth_grit_the_power_of_passion_and_perseverance

TED TALK, Carol Dweck om Growth Mindset 

https://www.ted.com/talks/carol_dweck_the_power_of_believing_that_you_can_improve

TED TALK, Andy Puddicombe om mindfulness

https://www.ted.com/talks/andy_puddicombe_all_it_takes_is_10_mindful_minutes

TED TALK, Kristin Neff om self-compassion

https://www.youtube.com/watch?v=IvtZBUSplr4

Skrevet af